November 20, 2020 - Club Dark Jump to content
  • Bliv betalende Darkness-medlem.png


Events happening today

  1. 5
    PM


    20 November 2020 05:00 PM

    ★ GRUMPYNATORS [DK] ★ 20. + 21.NOVEMBER @ HIGH VOLTAGE ★
    High Voltage er stolte over at kunne præsentere, vores gode venner og HV publikum darlings Grumpynators, ikke bare en med hele to aftener i træk og det med to forskellige sætlister. Det er kræs for kendere! Bandet er albumaktuelle og glæder sig helt vildt til at fyre den af, upfront and personal, på deres Københavnske hjemmebane og vi kan heller ikke vente!
    Grundet Covid-19 regulativer, er der kun 66 billetter i salg per aften, så det blir eksklusivt og der kommer rift om de få pladser.
    Vi snes og spred ordet! 🔥🖤
    ENTRÉ 200,- I FORSALG PÅ BILLETTO.DK ✩ DØRE 18:00 ✩ KONCERT 19:30 ✩ BAREN LUKKER KL. 22:00 ✩ ALDERSGRÆNSE: 18

    Event details


    Club Dark calendar 0 Comments

    1 user has RSVPed, including

    • Club Dark

    20 November 2020 05:00 PM

    Vi har lokket de fantastiske drenge fra Boys From Heaven til at stå bag pulten for en aften. Den kommer til at stå på storladen AOR fra flere årtier, blandet med godter fra drengenes egne favorit kunstnere og måske endda de sætter noget af deres eget på.
    Hvis du kan lide Journey, TOTO, Chicago, Foreigner og andet af den slags skal du helt sikkert forbi Zeppelin Rock Bar denne aften!
    Boys From Heaven har netop udgivet deres roste debutalbum ”The Great Discovery”, som byder på 13 stærke sange. Det er lyden af de store stærke AOR 80’ere med en moderne produktion. Der er både de store ballader og de progressive lækre melodier. Hvis i ikke allerede har investeret i albummet, så se at få det gjort!
    Bandet vil denne aften sælge ”The Great Discovery” på vinyl og CD samt have andet merch med.
    Husk at hold afstand!
    Husk at spritte af!
    Husk mundbind når du står op!
    Husk at ha' det sjovt!

    Event details


    Club Dark Partners Calender 0 Comments

    1 user has RSVPed, including

    • Club Dark

    20 November 2020 05:30 PM

    De 4 koncerter med Dizzy Mizz Lizzy flyttes til 4 nye datoer:
    Koncerten  med Dizzy Mizz Lizzy i Jyske Bank Arena lørdag 11. april flyttes til fredag 20. november 2020 
    Sikkerheden for vores artister, fans, og personale er altid vores højeste prioritet og udskydelsen er planlagt i overensstemmelse hermed. Billetkøbere skal blot beholde den nuværende billet som vil være gyldig til den nye koncert.
    Billetpriser: 450 kr. + gebyr
    DIZZY MIZZ LIZZY
    SPECIAL GUEST: PSYCHED UP JANIS
    SUPPORT: BERSÆRK
    Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis-Larsen udgav 20. marts 2020 Dizzy Mizz Lizzys fjerde album, med titlen "Alter Echo" som i udgivelsesugen gik nummer ét i Japan, og modtog 5 stjerner af GAFFA og Jyllands-Posten
    samt 4 stjerner af Politiken, Berlingske og Ekstra Bladet.
    Dizzy Mizz Lizzy har en stak Special Tour Edition-vinyler, som de har fået produceret til den planlagte Arena-tour. I lyset af de ændrede live-planer, kan de farvede vinyler forhåbentlig skabe større glæde ved at blive sat til salg nu. De står klar på hylderne så snart din lokale pladebutik får dem hjem.
    Albummet kan også streames HER

    ”Det har taget længere tid, end vi havde troet, men nu er vi der, og kan alle tre mærke ’den’. Lysten til at skabe noget nyt er stor, og vi nyder hver dag at være i studiet,” siger Tim Christensen om indspilningen af albummet.
    Han har selv – for første gang – taget producerkasketten på under indspilningerne, der finder sted i bandets eget studie i København. Siden skal de mixes af Jacob Hansen, som bl.a også mixede bandets forrige lp, Forward In Reverse, fra 2016.
    Dizzy Mizz Lizzy ser frem til at spille nogle af de nye numre – og mange af klassikerne – for deres store og trofaste publikum, og som en særlig gestus har bandet valgt at invitere Bersærk og Psyched Up Janis med på turneen.
    ”Jeg mødte Bersærk på Copenhell i år og synes, at de er noget af det bedste i nyere dansk metal, så jeg er glad for, at de har lyst til at tage med rundt. Og lige sådan med Psyched Up Janis, som startede samtidig med os og er samme generation. Det bliver spændende at dele scene med dem igen, så vi glæder os meget til de koncerter,” afrunder Tim Christensen.
    ***************************************
    VIP Pakker
    Dizzy Mizz Lizzy Early Entry VIP-pakke indeholder:
    • En (1) ståpladsbillet til koncerten med Dizzy Mizz Lizzy
    • Early Entry - Adgang til gulvet før billetkøbere med standard ståpladsbillet
    • En (1) limited edition Dizzy Mizz Lizzy t-shirt designet særligt til VIP-pakkekøbere
    • Et (1) Dizzy Mizz Lizzy VIP-laminat med keyhanger
    • Særskilt VIP-indgang med check-in hos VIP-personale
    Pris inkl. billetgebyr: kr. 950,-
    Købslink: https://www.ticketmaster.dk/event/FYA1104A?language=da-dk&brand=dk_livenation

    Event details


    Canceled Events 0 Comments

    2 users have RSVPed, including

    • Club Dark
    • CD Helle
  2. 6
    PM


    20 November 2020 06:00 PM

    Selv om koncerten er med fri entré, så skal man grundet coronavirus “købe” en billet for at få adgang til koncerten. Det gøres kvit og frit via "Billetter"-linket oven for.
    ---
    PLEKTER METAL TOUR
    Bered dig på en hæsblæsende aften - 3 eksplosive metal bands fra den danske undergrund er nemlig klar på at vælte dig omkuld til november! Du kan opleve Arsenic Addict, Persecutor og Death to Seattle!
    Der er gratis entré på aftenen.
    Info om line-up:
    Arsenic Addict:
    Arsenic Addict spiller morderisk dødsmetal med inspiration fra det mørkeste vanvid, der lurer i menneskers sind. Kødfulde riffs inviterer til amok i blodrus og bragende blastbeats eksploderer sarte hjerneskaller, mens ildevarslende melodiske stykker fastholder grebet om halsen og ikke giver slip, før det er for sent. De grufulde fortællinger om lemlæstelse og lig i forrådnelse leveret i aggressiv growl fuldender soundtracket til dit næste drab.
    Arsenic Addict er et solidt live-band, der har gjort nætterne utrygge rundt om i landet, bl.a. til Wacken Metal Battle 2019, Understrøm, Skrækfest og CC Hegn. Sidste år udkom debutalbummet ’Deviant Perception of Death’ med Lasse Ballades klamme hænder på knapperne, og flere uhyrligheder er på vej.
    Links: https://www.facebook.com/ArsenicAddict
    https://www.youtube.com/watch?v=yOyAUgRJEzI
    Death to Seattle:
    Death to Seattle er tre barndomsvenner fra det mørke-gule Vestjylland. Musikken er et genskær af deres teenageår i provinsen, hvor den konstante kedsomhed og evige udlængsel kun blev holdt i skak af punk-rock, cigaretter og drengestreger. Death to Seattle portrætterer livet som ung i ”den rådne banan” og beskriver livet i den visionsløse del af middelklassen – de, der har alt og ingenting vil! Tilværelsen her er ikke præget af store politiske budskaber eller eksistentiel indsigt; det er sange om kedsomhed og banal livsførelse.
    Denne lettere ”apatiske” livsanskuelse står dog i skærende kontrast til musikken, som er hidsig og energisk! Sangene er korte energiudbrud, hvor melodi møder kaos og aggressivitet. Til trods for bandets korte levetid (2016), har bandet allerede fået skabt sig et ry som en live-eksplosion af vildskab, vrede og smadrede instrumenter – alt sammen leveret med et glimt i øjet!
    Links: https://www.facebook.com/deathtoseattle
    https://deathtoseattle.bandcamp.com/.../death-to-seattle-ep
    Persecutor:
    De hårdtslående thrashmetal drenge fra Persecutor er klar til at sparke jeres døre ind. Der er fuld smæk på Persecutor. Det ses både i deres dedikation til at hylde oldschool thrashmetal, men
    også i deres dedikation til sig selv som band og deres live performance.
    Persecutor der med rødder tilbage til 2012 og en håndfuld udskiftninger af bandmedlemmer endelig kunne
    smide deres debutalbum på gaden i efteråret 2019. Debuten blev positivt modtaget af flere danske
    anmeldere heriblandt Heavymetal.dk som med følgende ord kvitterede 8/10 solide kranier:
    “Fra første gennemlytning af debutskiven Rebirth er man som lytter holdt i et jerngreb, og
    det er ikke en skive, man glemmer lige foreløbigt. Magen til potent dansk old school thrash
    skal man nemlig lede længe efter.”
    Links: https://www.facebook.com/PersecutorDK
    https://www.youtube.com/watch?v=c2N2w_5lMPk

    Event details


    Club Dark calendar 0 Comments

    1 user has RSVPed, including

    • Club Dark

    20 November 2020 06:30 PM

    Love Shop-sanger Jens Unmack har to gange de seneste år taget ud på vejene med soloturnéer, hvor han – kun bevæbnet med stemme, guitar og ekko-maskine – har afsøgt de områder i sit eget og Love Shops sangkatalog, hvor et rockband sjældent kommer. Det har været intime, smukke og dramatiske koncerter, hvor musikkens bagland, melodierne, og ikke mindst Unmackʼs lovpriste sangtekster har taget hovedroller. Ikke i almindeligt tilbagelænede singer/songwriter-greb, nej, usminket, skrøbeligt og direkte kommunikerende.
    Nu inviterer Unmack sine Love Shop-medsammensvorne Mikkel Damgaard på keys og Mika Vandborg på elguitar med ind i dette medrivende univers, og de tre tager Danmark rundt under navnet Love Shop 3. Forvent en medrivende aften i selskab med Love Shops fornemme sangkatalog, hvor også Unmacks solosange vil være repræsenteret

    Event details


    Club Dark calendar 0 Comments

    1 user has RSVPed, including

    • Club Dark

    20 November 2020 06:30 PM

    Tonstunge guitarriffs, massere af energi og halsbrækkende breakdowns kan opleves fredag den 20. november når Unseen Faith indtager scenen på Radar i forbindelse m udgivelsen af deres nye plade 'Evoke'!
    /////
    Døre åbner: Kl. 19:30
    Koncert starter: Kl. 20:00
    Entré: 120,- / Forsalg: https://www.yourticket.dk/.../unseen-faith--support.../
    /////
    Aarhus-baseret UNSEEN FAITH leverer en hårdtslående fusion mellem deathcore og metalcore af international kaliber. Bevæbnet med tonstunge guitarriffs, massere af energi og halsbrækkende breakdowns, står kvintetten nu klar til at tage et kæmpe skridt mod endnu højere højder, og det bliver umuligt for lyttere verden over at holde nakkemusklerne i ro når de lytter til den kommende plade ’Evoke’.
    “Evoke er et opråb til en revolution i indstillingen og opførslen overfor andre mennesker. Det er på tide at vi bryder med de tårnhøje forventninger som vi kan tro andre har til os, og frigøre os fra den indre stemme der taler os selv ned, gør os selvcentrerede og ensomme. Vi har alle et ansvar for ikke at bidrage til en kulturmentalitet, der kun handler om fremstå som en succes. Sangene på Evoke er fulde af ærlige erkendelser og kampråb om en bedre verden og et bedre liv”, fortæller vokalist Alexander Eriksen.
    Bandets kommende plade byder på kompositioner, der bevæger sig ubesværet mellem at kaste bassen i gulvet så det runger, til ophøjede musikalske åndehuller hvor alt bliver løftet op i den højtravende atmosfære. Derudover kan der forventes gæstevokaler fra fremadstormende dødsmetal og metalcore stjerneskud Daniel McWhorther (Gidion), Andreas Bjulver (Cabal) og Benjamin Ganzhorn (Daze of June).
    Indspillet, produceret og mixet af Chris Kreutzfeldt i Badcat Studio samt masteret af Ermin Hamidovic, står pladen klar til at blive udgivet gennem Prime Collective d. 13 november 2020, efterfulgt af en Danmarkstour og flere europæiske koncerter.
    Support: POLARS COLLIDE
    Danmarks - måske bedste - upcoming progressive metal band.
    POLARS COLLIDE er et progressivt metalband med rødderne dybt nede i den jyske muld. Deres første EP ´One to Rise´ fra 2017 har bla. medført til arrangementer såsom Aarhus Festuge, Death to Aarhus, Wacken Metal Battle, Skive Næst Festival, mm. og har været support for Red Warszawa, Xenoblight og nu Unseen Faith.
    Deres kommende debutalbum ´Grotesque´ er indspillet i FinlandStudio med master & mix af den etablerede Andreas Linnemann. Debutalbummet viser bandets stærke musikalitet, deres potente og virtuose kompositioner der udvikler den almene tilgang. Musikken er inspireret og præget af navne som Meshuggah, Gojira og Mastodon.
    Debutpladen forventes færdig december 2020.
    OBS! Koncerten er med stærkt begrænset kapacitet og er en siddekoncert med unummererede stolerækker. Der vil være særlige retningslinjer som skal overholdes til koncerten, og man bedes til hver en tid overholde personalets anvisninger under hele besøget på spillestedet. Retningslinjerne kan findes på www.radarlive.dk.

    Event details


    Club Dark calendar 0 Comments

    1 user has RSVPed, including

    • Club Dark
  3. 7
    PM


    20 November 2020 07:00 PM

    Det vestjyske livefænomen Kellermensch puster atter liv i rockmusikken med annoncering af danske koncerter og ny bombastisk ballade. Denne aften gælder det VoxHall i Aarhus.
    På det skæbnesvangre nye udspil “Nothing” tænder rock noir-bandet lys i det mareridtsmørke, der omslutter alt, når man mister. Singlens artwork viser omridset af en kvindeskikkelse som et billede på dét at blive forladt i et midlertidigt kaos. Men “Nothing” er i lige så høj grad en håbefuld sang om individets kamp for at indse, at ingenting ikke er ingenting, og at der altid er et lys i mørket.
    Mod midten af det forgangne årti syntes Kellermensch at være opslugt af selvsamme undergrund, som de år forinden så skelsættende var opsteget fra. Oven på et ualmindeligt succesfuldt forløb med den selvbetitlede debut i ind- og udland, fulgte otte år, før det hæderkronede comebackalbum “Goliath” cementerede mørkemændene centralt som ledestjerner på den danske rockscene. Albummet med den profetiske titel udløste hos Gaffa kåringer som Årets Album og Årets Sang samt to top 3-placeringer for hele årtiet.
    Med deres unikke kombination af trædeorgel, violiner, forvrængede guitarer, dundrende trommer og tordenbrøl har sekstetten de seneste år genopvakt rockmusikken.
    På scenen har Kellermensch udviklet sig fra kompromisløst, larmende rockband i den esbjergensiske undergrund til internationalt koncertfænomen, der bevæger sit publikum med smukke og intense, smertefulde og voldsomme liveoptrædener af dramaturgiske dimensioner. Dette har ført dem til Europas største scener herunder Rock Am Ring, Rock Im Park, Wacken og Roskilde Festivals Orange Scene. Få kan favne Copenhell og Tønder på samme tour. Et sådant band er Kellermensch.

    Event details


    Club Dark calendar 0 Comments

    1 user has RSVPed, including

    • Club Dark
  4. 8
    PM


    20 November 2020 08:00 PM

    Kompromisløs, frygtløs og til tider hjemløs! Det er ikke skudt helt ved siden af, hvis man kalder Mike Tramp netop det.
    En kæmpe produktion af album, som værdsættes og høres i hele verden. Mike Tramp er manden, som har givet mere end fyrre år af sit liv 100% til rock’n’roll og verdens landeveje. Kun overgået af Jørgen Ingmanns “Apache” og Lukas Grahams ”7 Years”, er han den danske kunstner og sangskriver, som er nået højest på den amerikanske Billboard Hot 100. Flerdobbelt platin med sit amerikansk band White Lion i 80’erne. Femstjernet ros fra verdens rockanmeldere i 90’erne for bandet Freak OF Nature. Nu med 11 soloalbums bag sig i eget navn og med nyt album “ Stray From The Flock” på gaden d. 1/3-2019 Der kun én Mike Tramp, og han er Danmarks ægte rock’n’roller no.1. De sidste fem år er Mike Tramp nået ud i alle hjørner af Danmark og fyldt koncertsale med sit Band Of Brothers, eller som solist med en akustisk guitar om halsen og to timers sange og storytelling, som kun få kan matche.  
    Mike Tramp kører aldrig på autopilot, når han indtager scenen. Tværtimod er han drevet af spillelyst og livsglæde, som man kan mærke helt ud på parkeringspladsen. Kendt som nomaden som ingen kan standse. Som Mike Tramp siger: ”Jeg er ikke en mode. Jeg er en livsstil.” Mike stiller med sit kompetente band: Jakob Rønlov på trommer, Claus Langeskov på bas og Henrik Berger på guitar.

    Event details


    Club Dark calendar 0 Comments

    1 user has RSVPed, including

    • Club Dark

    20 November 2020 08:00 PM

    Steffen Jungersen fortæller om sine møder og oplevelser med Kim Larsen gennem 30 år som anmelder og 50 år som fan.
    Showet suppleres med et udvalg fra Larsens sangskat, fremført af Jungersen selv og guitaristen Jesper Søeborg.

    Event details


    Club Dark Partners Calender 0 Comments

    1 user has RSVPed, including

    • Club Dark

    20 November 2020 08:00 PM

    100 kr i forsalg / 120 kr. i døren
    Døre kl. 20 / show kl.21
    ▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
    Big Mess er et band med solide rødder i undergrunden, men med vilje og evne til at nå ud over den. De er et punkrock-band, men er ikke relateret til nogen form for bølge eller trend, og lyder på ingen måde som hvad man typisk forbinder med punk fra København – hvad end det er K-Town eller Mayhem/Posh Isolation-relateret. Deres sange er personlige, relatérbare, catchy og ekstremt gode.
    Efter den selvudgivne debut ’You Know I Care’ (Big Happy, 2016) udgav Big Mess efterfølgeren ‘Try To Enjoy It’ (Indisciplinarian, 2017) og ‘Blood Punk’ i 2019.
    Bandet har delt scene med Kellermensch, Shame, Cocaine Piss og Hurula, og spillet på undergrundsfestivaler som Toldermania, Ilter, Indisciplinarian Fest, SPOT Final Party koncerter i Sverige, Norge og Tyskland og selvfølgelig shows med lokale ligesindede som Ond Tro, Halshug, Kamp og Molly.
    Senest er EP'en Bestial Pop udkommet, hvor bandet viser sig fra sin skarpeste og mest uptempo powerpoppede side.
    https://www.facebook.com/bigmessdk
    Gennem de 33 år er det blevet til nu fem album, nogle singler samt optræden på en lang række compilation album. Albummet Stamina, der så dagens lys i 2012. var en kraftig understregning af, at PRESIDENT FETCH for alvor havde fundet formlen hvad angår et miks af punk og rock’n’roll.
    Nyeste udgivelse, LEATHERDADDY, er ingen undtagelse. Albummet er 100 % energisk, velsleben punk’n’roll, der viser, at bandet er i bedre form end nogensinde. LEATHERDADDY udgøres af seks numre, der er umiskendelig PRESIDENT FETCH.
    Sangskrivningen er blevet endnu bedre og bandets heftige drive er fuldt intakt, punky KICKASS rock’n’roll!
    https://www.facebook.com/PresidentFetch/

    Event details


    Club Dark calendar 0 Comments

    1 user has RSVPed, including

    • Club Dark
×
×
  • Create New...