Undergang + Strychnos + Deiquisitor + Chaotian + Kampvogn - Club Dark calendar - Club Dark Jump to content

Undergang + Strychnos + Deiquisitor + Chaotian + Kampvogn

Club Dark calendar
Club Dark

Event details

Denne aften byder på en grusom samling af den tykkeste pus fra den nuværende sjællandske dødsmetal-undergrund. Undergang, Dequisitor, Strychnos og Chaotian er på programmet. Hertil kommer aarhusiansk islæt i form af Kampvogn. Det er på Atlas i Aarhus, det sker.
Undergang
Aktive siden 2008 og med fire fuldlængde albums bag sig (“Indhentet af døden” (2010), “Til døden os skiller” (2012), “Døden læger alle sår” (2015) og “Misantropologi” (2017)), flere EP’er og split-udgivelser med diverse internationale ligesindede dødsmetalbands, har Undergang turneret flere gange rundt om i hele Europa, Amerika, Rusland, Australien, Japan med mere, men til trods for stor international interesse, bliver denne aften første gang, at bandet kommer til at spille i Aarhus.
Med dødsmetal sunget på dansk, men med større international end national opmærksomhed (ser man bort fra deres optræden på Roskilde festival til i 2011), blev bandet også inviteret ind til et interview i “Go’ morgen Danmark” til at snakke om præcis dét en mørk og regnfuld morgen tilbage i december 2017, hvor de også optrådt med sangen “Klynget op i en galge af egne indvolde”.
Fredag den 4. december 2020 udkommer bandets femte album “Aldrig i livet”, udgivet på Dark Descent Records og Me Saco Un Ojo Records, og til denne koncert på Atlas kan publikum forvente flere nye sange fra dette snart udgivne kommende album.
Deiquisitor
Formet efter mange års dyb undergrunds-smuldren med black metal-band Blodfest blev Dequisitor dannet i 2013 af to inkarnerede danske ekstrem-metallister, og resultatet er det muligvis mest voldsomme og kompromisløse dødsmetal-produkt, det ganske land har haft at byde på. Med et generelt højt grindet tempo, trommehinde-flænsende riffs og de senere års brutale dobbelt-vokalist-angreb er bandet ligeledes en voldsom konstellation live såvel som på optagelse. Skønt sjældent så aktive på livescenen har Deiquisitor altid været meget aktive med sangskrivning og har tre albums under bæltet (“Deiquisitor” (2016), “Downfall of the Apostates” (2018″) og “Towards Our Impending Doom” (2019)) og en serie af mindre udgivelser. Der varsles desuden en ny MLP udgivet inden årets udgang så hold et øje åbent efter dén fra Night Shroud Records og Extremely Rotten Productions.
Denne koncert vil desuden også være bandets første i Aarhus.
Strychnos
Aftenens længstlevende band bliver uden tvivl de sortnede dødsmetal-bødler fra Strychnos, der i bølger siden 1997 har befundet sig i den danske ekstrem-metal-undergrund først baseret på Fyn og siden i København, hvor de endnu har base. Skønt med kun meget få udgivelser bag sig, sidst med deres “Undead Unsouls Unbound” mini-album fra 2011, er der i ly fra de opmærksommes ører blevet arbejdet på deres længe ventede debutalbum, som nu bør blive en realitet i 2021. Live er Strychnos ligeledes ikke blevet set siden 2013 på nær en udsolgt koncert i København i oktober 2020, så dette er endnu mere atter en rådden perle at finde i denne aftens septiske musikalske selskab. Så gå ikke glip af når helvedes porte bliver sonisk tvunget op på ny på jysk jord denne skumle november-aften på Atlas.
Chaotian
Siden 2017 og som et af de nyere dødsmetal-bands på den københavnske undergrundsscene har Chaotian optaget og udgivet to demoer (“Where Gods Excarnate” (2018) og “Festering Carcinolith” (2019)) og været en del af diverse ERDM live-konstellationer og opnået interesse både i ind- og udland. De har for nylig optaget en ny EP, der vil blive udgivet på Extremely Rotten Productions omkring årsskiftet, mens de arbejder på at få deres debutalbum skrevet færdigt.
Med gradvist voksende brutale liveshows og genvundet ny opmærksomhed med deres 2020 demo-opsamlings-LP/CD “Festering Excarnation” lover fremtiden lovende for dette up and coming-håb på den danske dødsmetalscene såvel som internationalt.
Kampvogn
Tromlende gennem slagmarken kommer Kampvogn parat til at slagte på den danske dødsmetalsscene.
Forvent tonstung, slimet død som da far var dreng fra denne aarhusianske trio dannet i 2019 af Svend Sværd (fra BAEST) på guitar/vokal, Nekro Nick på vokal og Drockles på trommer.
Musik og tekst skildrer 1. Verdenskrig – den menneskelige ringeagt og fordærv, som fandt sted dér.
Gør dig klar til at blive sønderskudt af Kampvogn.

Sign in to follow this  

Recommended Comments

There are no comments to display.

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Add a comment...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

×
×
  • Create New...