Kellermensch - Club Dark calendar - Club Dark Jump to content

Kellermensch

Club Dark calendar
Club Dark

Event details

Koncerten bliver gennemført som siddekoncert, men splittes i fire, da vi grundet Corona-relaterede restriktioner ganske enkelt ikke har plads til alle billetkøbere i salen på samme tid. De to første koncerter udspiller sig allerede torsdag den 19. november, mens de to sidste koncerter finder sted på den oprindelige koncertdato, den 20. november. Begge dage åbner dørene til den første koncert klokken 17.30 (med koncertstart klokken 18.15), mens dørene til koncert nummer to åbner klokken 20.30 (med koncertstart klokken 21.15). Alle billetkøbere får en mail om, hvilken koncert, deres billet(ter) gælder til. Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe til med at bytte billetter mellem de forskellige koncerter, men opfordrer i stedet til, at man om nødvendigt forsøger sig her på koncertens Facebook-event. Bytter man billetter, er det vigtigt, at man skriver en mail om byttet til voxhall@fondenvoxhall.dk, så vi kan få det registreret. Publikummer, der har fået billet til koncerterne den 19. november, har mulighed for at få refunderet sine billetter, hvis de er forhindrede i at deltage på denne nye dato. Ønsker man at refundere sine billetter, skal det ske ved henvendelse til vores billetudbyder, Billetten, på telefonnummer 70 20 20 96 eller mailadresse service@billetten.dk senest den 3. november.
---
Det vestjyske livefænomen Kellermensch puster atter liv i rockmusikken med annoncering af danske koncerter og ny bombastisk ballade. Denne aften gælder det VoxHall i Aarhus.
På det skæbnesvangre nye udspil “Nothing” tænder rock noir-bandet lys i det mareridtsmørke, der omslutter alt, når man mister. Singlens artwork viser omridset af en kvindeskikkelse som et billede på dét at blive forladt i et midlertidigt kaos. Men “Nothing” er i lige så høj grad en håbefuld sang om individets kamp for at indse, at ingenting ikke er ingenting, og at der altid er et lys i mørket.
Mod midten af det forgangne årti syntes Kellermensch at være opslugt af selvsamme undergrund, som de år forinden så skelsættende var opsteget fra. Oven på et ualmindeligt succesfuldt forløb med den selvbetitlede debut i ind- og udland, fulgte otte år, før det hæderkronede comebackalbum “Goliath” cementerede mørkemændene centralt som ledestjerner på den danske rockscene. Albummet med den profetiske titel udløste hos Gaffa kåringer som Årets Album og Årets Sang samt to top 3-placeringer for hele årtiet.
Med deres unikke kombination af trædeorgel, violiner, forvrængede guitarer, dundrende trommer og tordenbrøl har sekstetten de seneste år genopvakt rockmusikken.
På scenen har Kellermensch udviklet sig fra kompromisløst, larmende rockband i den esbjergensiske undergrund til internationalt koncertfænomen, der bevæger sit publikum med smukke og intense, smertefulde og voldsomme liveoptrædener af dramaturgiske dimensioner. Dette har ført dem til Europas største scener herunder Rock Am Ring, Rock Im Park, Wacken og Roskilde Festivals Orange Scene. Få kan favne Copenhell og Tønder på samme tour. Et sådant band er Kellermensch.

Sign in to follow this  

Recommended Comments

There are no comments to display.

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Add a comment...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

×
×
  • Create New...