Registreringsbetingelser - Club Dark

Nyhed! Bliv Darkness-medlem her - og få masser af rabatter

Hop til indhold

Registreringsbetingelser

Club Dark er en enkeltmandsvirksomhed. Club Dark er en gratis service, der har til formål at øge kendskabet til rock-, metal-, goth-, punk- og industrialgenren samt det alternative miljø, der knytter sig hertil. Hos os er alle velkomne. Hører du en af ovenstående genrer, eller har du en fetich for tattoos, piercinger eller måske en speciel seksuel præference, har dette ingen betydning – du er velkommen på lige fod med alle andre. Du skal være opmærksom på, at dit medlemskab kan blive slettet, deaktiveret el.lign. uden varsel ved grove eller gentagne brud på sitets registreringsbetingelser (vurderes af en administrator). Se evt. vores pointsystem her. Henstillinger fra vores moderatorer og administratorer skal følges og respekteres. En sådan henstilling er endelig - man kan altid spørge ind til denne, men forvent ikke, at den bliver ændret.


[Generel adfærd på www.ClubDark.dk]
En god huskeregel er, at ”behandle andre mennesker som du selv vil behandles”, og ”hvis du ikke har noget fornuftigt at sige.....så fjern fingrene fra keyboardet”. Husk, at du er i et community, du selv har valgt at tage aktiv del i. Et community med folk, der måske har en anden musiksmag, seksuel præference eller et politisk ståsted, som du ikke altid vil være enig i. Vi på Club Dark vil gerne have heftige diskussioner, der kan rykke meninger og holdninger – men husk at have respekt for communitiet. Hverken du eller Club Dark er hævet over den danske lovgivning.


[Dette er ikke tilladt på www.ClubDark.dk]

  • At gribe til selvtægt. Kontakt derimod en moderator – det er derfor de er der
  • At sende uopfordrede beskeder med seksuelt indhold eller seksuelle opfordringer til fremmede brugere
  • At tilgå vores ressourcer, uanset formål, via automatiserede software-værktøjer eller prøve derpå*
  • At skaffe sig adgang til vores server eller database eller prøve derpå*
  • *Overtrædelse af disse punkter vil føre til en politianmeldelse. Der er backup af alt på www.ClubDark.dk, og alt bliver logget og checket

 

[Profil]

  • Det er ikke tilladt at udgive sig for at være andre
  • Efter fire uger skal du have billede og som minimum en kort profiltekst. Er dette ikke sket, anses profilen som useriøs og vil blive slettet
  • Det er ikke tilladt at skaffe sig adgang til andres profiler eller prøve derpå
  • Har du ikke været logget ind i tolv uger sendes der en mail til dig. Hvis du ikke logger ind som reaktion herpå deaktiveres profilen. Profilen kan dog åbnes ved kontakt af moderator. Planlægger du et længere fravær fra Club Dark så kontakt en moderator
  • Ønsker du at slette din profil: Log ind -> Indstillinger -> Slet min profil. Når du har lavet denne forespørgsel, går der maksimalt 24 timer til din profil er slettet. Ofte vil det dog ske meget hurtigere.

 

[Det er ikke tilladt på www.ClubDark.dk at vise eller linke til følgende emner (dog er det tilladt at diskutere dem)]

  • Børneporno
  • Racistiske eller nazistiske sider, samt billeder el.lign. der billiger eller forherliger disse emner
  • Snuff, afstumpet vold mod dyr eller mennesker og grafisk materiale omhandlende døde
  • Pirat-software, software-serienumre, cracks eller sites, der indeholder disse
  • Copyright-beskyttet musik, billeder og film
  • Deling af- eller efterspørgsel efter loginoplysninger til betalingsites

 

[Annoncering – Køb, salg og bytte]

  • Vores samarbejdspartnere kan annoncere i forummet ”Annoncering”. Her er det klart og tydeligt, at der er tale om en reklame. Ønsker man ikke at se disse reklamer, er det meget let – lad være med at gå derind
  • Kommerciel reklame fra profiler, der ikke er samarbejdspartnere, accepteres ikke. Hverken på profiler, blogs, beskeder, forum el.lign. Dog kan der gives tilladelse til kommerciel reklame, der gavner communitiet. I er altid velkommen til at kontakte en administrator eller sende en mail til 666@clubdark.dk
  • For brugerne imellem, er det tilladt at købe, sælge eller bytte varer i forummet ”Køb, salg og bytte”. Husk, at der kan forekomme svindel. Club Dark påtager sig intet ansvar for disse handler. Ligeledes påtager vi os ikke at ordne mulige stridigheder, der måtte opstå ved disse handler

 

[Billeder]

  • Som udgangspunkt er alle billeder tilladte på www.ClubDark.dk, så længe de overholder ovenstående regler
  • Det er ikke tilladt for brugere under 18 år at uploade NSFW-billeder* (Not Safe For Work)
  • NSFW-billeder* kan kun ses af profiler, der er over 18 år. Det kan slås til og fra. Denne feature er rar at have, hvis man f.eks. sidder på arbejde eller er hjemme imens familie og børn er vågne
  • *NSFW-billeder er billeder, der indeholder synlige brystvorter, baller, kønsdele eller stærke seksuelle undertoner. Billeder med andre stødende tendenser (fx blodige) bør også markeres med NSFW

 

#ClubDark